Formandens årsberetning 2012

søndag. 31. marts 2013

Så er endnu et GRIF år gået, og mit sidste som formand. Jeg vil sige tak til alle grif medlemmer for 4 spændende år.

I min tid som formand, har jeg haft mange snakke, med rigtig mange mennesker om vores idrætsforening. En ting skinner altid igennem. Grif er en forening fuld af ildsjæle. Ildsjæle som alle brænder for det de beskæftiger sig med. For mig er det ligegyldigt om vi er enige eller ej. For mig er det vigtigste at der er nogen der brænder for at lave idræt og præsentere forskellige idrætsgrene for byens mange børn, unge, voksne og det grå guld. Jeg oplever at der er et fundament for et kæmpe idræts fællesskab her i Gl.rye. Et idræts fællesskab som er unikt og som skal have lov at gro.

Som formand har jeg ikke en afdeling, men mange afdelinger at varetage interesse for. Mit største ønske for GRIF er, at der er respekt og anerkendelse af hinandens afdelinger, hvis GRIF skal fortsætte med at være en paraply organisation. Vi er et lille samfund, med en velfungerende idrætsforening og det skal vi gerne blive ved med at være.

Jeg vil gerne sige tak for de mange gode snakke jeg har haft med rigtig mange mennesker i byen med sjove, finurlige, kloge, oplysende, konstruktive samtaler med medlemmerne, samt diverse samarbejdspartnere i byen.  Det er denne kontakt som er givende i arbejdet som formand. Et arbejde jeg hermed giver videre til en anden.

Jeg skal nok finde et lille udvalg i GRIF hvor der er plads til mig.

GRIF medlemstal

GRIF er som sagt en paraply organisation, som er i vækst. Vi er i år vokset til 735 medlemmer takket være vores nye afdeling Tennis, som i år er blevet GRIFs 7. afdeling. Tillykke til Tennis med det flotte resultat de kan fremvise. Mere om dette senere, hvor Tennis for lov til at fremlægge deres beretning.

I år har GRIF HB valgt, at der ikke bliver fremlagt beretninger på generalforsamlingen fra alle idrætsafdelinger i GRIF. De enkelte afdelingers beretning har været at læse i den indkaldelse der er blevet sendt ud til samtlige GRIF medlemmer d. 28. feb. 2013. Alle beretninger er desuden at finde på www.glryeif.dk

Siden sidste Generalforsamling

Ved sidste generalforsamling, blev der spurgt en del ind til det underskud som der var sidste år, på ca. 60.000 kr. Det har været HB store målsætning i år at komme ud at dette regnskabs år med et andet udgangspunkt. Ved samtlige udgiftposter, der i år har været i HB, er der blevet sat en ramme, samt været fokus på indtægter og udgifter. Og vi er glade for at vi kommer gennem året ved næsten at være i 0,00. en målsætning vi har arbejdet for at kunne præsentere til Generalforsamlingen. Samtidig har vi i år udarbejdet budget for næste år. Vi har skåret i udgifter hvor vi kunne, så vi stadig kan leve op til målsætningen om at fastholde at udgifter og indtægter løber rundt.

Ved sidste general forsamling blev der beslutte at Tennis afdelingen skulle op og stå, og det er gået helt efter planen.

Der blev desuden snakket samt fremvist planer for udvidelse af klubhus, samt udnyttelse af kælder faciliteter. Dette er der en arbejdsgruppe der arbejder med. Pt tror jeg den er i dvale, men projektet dukker nok op igen, når der er mere at arbejde med.

Kiosk / klubhus

Kiosken har ikke i år haft besøg af levnedsmiddel kontrollen. Men vi har stadig vores elite smeily. Det betyder at vi skal forvente, et uanmeldt besøg fra levnedsmiddelstyrelsen i det kommende år. Af ekstra tiltag vi har gjort, for at bevare standarten i kiosken er:

  • At der er kommet mere styr på rengøring i hele huset. Der kommer et rengøringsfirma 5 timr pr. mdr. Mange medlemmer har noteret sig den forbedrede standard.
  • Der arbejdes med at forbedre hygiejnen på toiletter, ved at indfører papir i stedet for gameldags håndklæder der hurtigt bliver ulækre.
  • Der er nedsat et udvalg på 3 som har hoved ansvaret for kiosken. Alle der bruger klubhuset skal rette henvendelse til dette udvalg, med ønsker om vare i kiosk, op til et stævne, arrangement mm.
  • Dette udvalg er i gang med at udtænke planer for at modernisere kiosken, inventar og gøre det mere overskueligt.

Der er rigtig mange der er blevet gode til at føre egenkontrol ved diverse arrangementer, og få det skrevet ned i mappen. Der er stadig for lidt fokus på, at det der står i køleskabet hurtigt kan blive for gammelt, og der bliver smidt meget ud, som af et godt hjerte bliver sat ind i køleskabet. Alt skal bruges eller tages med hjem, af vare der hurtigt kan forgå. Kiosken bliver bemandet af mange forskellig frivillige i GRIF regi. Det vigtigste vi som bruger kiosken, skal forholde os til, er egenkontrol. Det er vigtigt at alle overholde de regler der er. For læst i mappen, spørger andre bruger til råds, så vi opretholder den standart der med tiden er kommet.

Der er rigtig mange der bruge klubhuset efter træning, efter kamp, til møder, afslutning, TV events mm. Hvis man skal benytte klubhuset ud over alm. Brug, skal der altid rettes henvendelse til formanden med forespørgsel om lån af lokaler. Klubhuset er ikke til udlån til Fest, fødselsdage, polterabend, fællesspisning i madklubber i byen mm. Sidstnævnte er vi blevet gjort opmærksom på, at det benyttes til. Der er mange der har en nøgle til klubhuset, og hvis vi skal fortsætte med det nuværende system, skal der større respekt omkring brug af vores alles fælles lokaler.  Hvis der er nogen der ønsker dette ændret. Må man rette henvendelse til HB som efterfølgende må tage en princip beslutning herom.

Der er lavet en forespørgsel på at få elektroniske låse, til kiosk og klubhus. Som det ser ud lige nu, er dette en dyr invistering. Dette projekt er pt. ikke aktuelt, men kan tages op igen ved lejlighed. Fordelene ved et elektronisk låse system er, at der er større kontrol med hvem der kommer ind og ud af klubhus og kiosk. Dette er en problematik som HB er bevidste om, men som der skal tages stilling til, ved senere lejlighed.

Det samme gælder for parkerings forhold omkring hallen. Der bliver ofte rette henvendelse til HB vedr. uhensigtsmæssig parkering på Kastanje alle. I grelle tilfælde er der parkeret så beboere på Kastanje alle, ikke kan komme ud og ind af deres egne indkørsler. GRIF HB anbefaler alle medlemmer, at færdselsloven overholdes vedr. parkering samt ind og udkørsel på kastanje alle. Der er skiltning som alle skal overholde.

Sportsfesten

GRIF afholdt igen i år et brag af en sportsfest. I perioder lidt dårligt vejr, men generelt en rigtig super dag. En sportsfest med fokus på at få en sjov dag, alsidige aktiviteter og mulighed for at få penge i kassen. Hotel Lyngdal leverede mad ved fællesspisning lørdag aften. Helt fantastisk, og anbefalelsesværdigt til andre. Arrangementer.

GRIF afholdt her i jan. 2013 frivillig fest i klubhuset. Her var ca. 70 stk glade Tyroler gæster, med alt hvad der her tilhører. Storeøl, slager musik, tysk bingo bango, glæde og godt humør. Tak til alle frivillige for den store arbejdsindsat der bliver ydet i løbet af året, også til dem som ikke kommer denne aften.

Sponsorudvalg

Idet forgangene år er der arbejdet en del på sidelinjen i at få oprettet en regulært sponsor udvalg. Endnu et ad de mange og velarbejdende udvalg i GRIF.

Sponsorudvalget er repræsenteret fra alle afdelinger, og er sat i verden for at koordinere de mange forespørgsler der er lokalt om diverse sponsorater i lokalsamfundet. Sponsorudvalget er kommet med retningslinjer som er godkendt i HB for sponsor arbejdet. Der arbejdes på at få afsat et område i klubhuset, hvor de respektive sponsorer kan have en sponsorvæg, for deres bidrag.

Samme udvalg har arbejdet med at forny vores indkøbsaftale med sportsfirmaet Initzial. Dette er dog gået konkurs, men vi samarbejder nu med deres opkøber M-Sport. Herigennem er der lavet aftale om nyt spiller tøj til fodbold og håndbold udøvere i GRIF. Tøjet bliver privat og ikke længere GRIFs ejendom. Det betyder at når det smides væk, går i stykker, bliver for småt osv står man selv for indkøb af nyt tøj, som gøres gennem web shoppen i GRIF. Der er designet helt nyt spillertøj, som spilles i fra de helt små hold – til de helt store. Der er en tanke om, at alt gammelt GRIF sportstøj indsamles og sendes til Afrika. Dette arbejder sponsorudvalget med.

Der er lavet aftale om firma aftaler / sponsorater. Hvis interesseret kontakt sponsor udvalget.

Det nyeste tiltag er, at GRIF har indgået samarbejde med SOS børnebyerne. Det betyder at firmaer kan afgive deres sponsorplads på vores sportstøj, og vi for i stedet SOS børnebyernes logo på vores tøj. En lignende aftale har FC Barcelone indgået med deres sponsorer, så vi stiger lige op i graderne ved denne aftale.  Det er her vigtigt at sige, at det kun er på sportstøj, sponsorer ikke bliver synlige, men på sponsorvæg samt på hjemme side offentliggøres alle sponsorer med logo og navn.

Men nu det det hele handler om. Grif har nu 7 afdelinger. Tennis for lov at præsentere sig selv. Resten af beretningerne kan som tidligere nævnt læses i deres helhed, på www.glryeif.dkher kommer dog lidt higligts fra afdelingerne.

Motionister

Vinter sæson - mødes vi hver 14 dag til DART --- sommer sæson: har vi fodbold " KLUB 50" & PETANQUE hver onsdag. -- Det grundlæggende i monisterne er SAMMENHOLD - HYGGE - MOTION + 3 HALVLEG.

Derud over skal det siges, at motionisterne har gennem det sidste år, bygget et overdække. Placeret mellem petanque banen og fodboldkampbanen. Projektet er et samarbejde mellem målaktionærerne og motionisterne. Og er finansieret uden omkostninger for GRIF. Grif og motionisterne har haft en del kommunikation omkring sikkerhed, opførsel af bygning, materiale, vedligeholdelse mm.  Overdækket er ansøgt om i GRIFS navn med økonomidelen ved Motionister og målaktionærer.

Badminton

Ungdomsspillerne i Gl. Rye består af 21 tilmeldte børn/unge. De to træningstrupper træner torsdage fra 15-16 og 16-17.15. Truppernes antal er p.t. større en tilmeldingerne afslører, og betyder at nogle spillere mangler at betale kontingent.

I år er spillerne blevet tilbudt at deltage i arrangementer, og det er blevet til en række badmintondage bestående af: Badmintonskole i efterårsferien med støtte af DGI - med i alt 25 deltagere; 5 turneringer har været udbudt med størst deltagelse af U-9 og U-13 og slutteligt har nogle ungdomsspillere deltaget i kommunemesterskaber.

I den nye kommende sæson vil vi gerne kunne tilbyde flere turneringer, samt at få tilmeldt hold til holdturneringen for ungdom i DGI regi.

De ihærdige badminton motionister udgør en gruppe som giver fast udlejning af 13 baner på henholdsvis mandage og torsdage aftener. Det er dog sværere at udleje de sene haltider. Der er blevet taget godt imod det nye udlejningssystem af baner. Nu betaler motionisterne for leje af én bane, og kan derved selv fylde spillere på den enkelte aften.

Gymnastik

Vi er 276 betalende medlemmer foruden de 17 ældre som først er kommet med efter jul.  Sidste år troede vi at børneantallet var toppet, men igen i år har vi fået flere børnemedlemmer.  En positiv udfordring. Voksen medlemmerne er blevet en del mindre pga. af lukning af hold, og Zumba holdet svinger ikke så meget i antal mere. Nyhedsinteressen har lagt sig.

På instruktørsiden har vi været omkring 23 vokseninstruktører/hjælpere og 14 børnehjælpere.  Desuden 5 i udvalget. Det eneste hold vi har venteliste på er ved børnehjælperne. Men skønt så mange har lyst til at bidrage og skabe glæde ved leg og spring til andre gymnaster.

Hvad skal der arbejdes med fremadrettet:

  • Hvordan kan vi vedligeholde og skabe et frisk pust til voksengymnasterne  på  Zumba som på Motion M/K.
  • Maxi Mix – et kæmpe hold med over 60 deltagere. Hvordan gør vi det bedst?
  • Drøftelse og evt. udmøntning af principper for en god gymnastiktime i GRIF gymnastik.
  • Hvis Karate bliver en selvstændig afd. af GRIF, så vil vi gerne hjælpe dem på vej med en portion penge til opstart. Ca. 3000 kr.
  • Sponsorer i GRIF gymnastik –hvordan  kan vi i gymnastik  se os selv med udgangspunkt i det fælles oplæg fra GRIF´s sponsorudvalg.
  • Fortsat uddannelse og kurser for nye og  gamle instruktører.
  • Fælles tur for gym instruktører ud for at se verdensholdet. 

Håndbold

Gl. Rye IF Håndbold har igen haft en fantastisk sæson. Grundlæggende har vi ikke lavet meget om – men i stedet arbejdet videre ud af den vej der lagt over de sidste 4-5 år – og som danner baggrund for den succes vi har p.t.

GRIF håndbolds ungdomsafdeling er stadig inde i en god udvikling, vi har i år haft fremgang mht. til medlemmer i forhold til sidste år. For at øge tilknytningen til Håndbolden i Gl. Rye, er der de sidste par år blevet lagt øget vægt på sociale arrangementer, og de mange tiltag har vist sig at være en stor succes. Blandt andet kan der nævnes:

  • I september måned deltog 40 drenge og piger -U10, U12 & U14 holdene i et opstarts stævne med overnatning i Ikast.
  • Afslutningsstævne for U6 & U8 holdene med overnatning for U8 spillerne.
  • Champions League kamp med BSV- St. Petersborg i november måned, hvor 125 spillere, trænere og forældre fra Gl. Rye deltog.
  • Fælles træningen hver fredag på kryds af årgange, køn og færdigheder.
  • Sæson afslutning for alle hvor der pt. arbejdes på et foredrag med Benjamin Jacobsen.

Fodbold

I Gl. Rye IF ungdomsafd. har vi i sæsonen 2012 haft 10 årgange fordelt på 6 drengehold, 3 pigeholde og 1 mixhold. Ialt har 135 unge fra Gl. Rye og omegn. Året har budt på masser af fodbold, både på banerne i Gl. Rye men også på fremmed græs til diverse turneringer, stævner og træningskampe.

Af aktiviteter har vi i ungdomsafd. Afholdt det traditionsrige nytårsstævne. Det er som altid en stor fornøjelse at se så mange store og små børn til en dag fuld af fest, fart og fodbold. Vi har afholdt det første DGI-stævne i hallen, som var en dag med fodbold for de helt små U6-U8 spillere. Her havde vi lånt DGI's oppustelige fodboldbaner og spillede 3 kampe ad gangen på tværs af hallen.

Senior

Vi begyndte året med et hold i serie 4 og et i serie 6. Træneren. En stor udfordring året igennem har været træningsfremmøde. Vi arbejder meget med at få tiltrukket nye spillere. Heldigvis er de spillere som kommer til Gl.rye meget glade for klubben og sammenholdet. Sportsligt er det gået rigtig fint. I foråret lykkedes det begge hold at rykke en række op. Serie 6 vandt suverænt deres række, og serie 4 vandt et tæt løb med FK73, og tog oprykningen.

Hermed vil jeg afslutte dette års beretning med ønsket om en god generalforsamling, og tak til alle ildsjæle i GRIF.

 

Med ønske om det bedste for GRIF  - afgående formand Jens Overgaard