Formandens årsberetning 2010
torsdag. 31. marts 2011
Så er endnu et Grif år ved at synge på sidste vers, og som formand sidder jeg her og ser tilbage på det år som er gået. Et år hvor jeg ikke længere er ny formand, men det er nu, at der skal lægges kræfter i.
Det er tydeligt at mærke at folk i byen har fået en anden indgangs vinkel til mig som formand. Der forventes noget, jeg / Vi skal tage stilling, for Jeg/Vi repræsentere mange i GRIF, og jeg/ Vi er med til at give dem den gode idræts oplevelse. Jeg/VI skal tage vare på jeres guld, derfor er Grif en forening vi alle har en holdning om/Til. For mig er det er glæde at se så mange aktive engagerede medlemmer – frivillige som vil give Gl.rye muligheder for den gode idrætsoplevelse.
GRIF har i år 663 medlemmer fordelt på 6 underafdelinger. Det er en stigning på 22 medlemmer fra sidste år.
Opsamling fra sidste generalforsamling
Ved sidste generalforsamling var der en del debat om at hovedbestyrelsen i det forgangene år skulle have fokus på 2 vigtige hoved emner. Visioner i GRIF, samt værdi grundlag for trænere og medlemmer.
Vi i HB havde allerede sidste år kontakt til idrætskonsulent AP fra DGI. AP var i Gl.rye et par gange sidste år hvor hele bestyrelsesmøder blev brugt på at tænke hvor kunne vi tænke os at GRIF var om 5 år.
Her kom vi ind på flere forskellige emner.
- Idrætsudbud. Er der nok muligheder for at dyrke den idræt man gerne vil her i Gl.rye.
- Faciliteter, anlæg, modernisering af de faciliteter vi har, udnyttelse af klubhus, samarbejde med skole samt SFO. Hvor er der snit flader mellem foreninger og institutioner som kan udnyttes bedre. Medlems tilgang osv.
Det var nogle rigtig spændende snakke vi havde. Nogle gange var vi på lange flyveture, og havde store planer, og lige så hurtigt kom vi ned på jorden igen, for at blive praktiske og blev bremset at den virkelighed vi er i. 2 konkrete ting kom der dog ud disse snakke med AP.
1) Idrætsudbuddet skulle på dagsordenen
Det blev til Fredagssved, Fredagssved – et unge arrangement for de unge i byen. Vi har haft en problematik op der lyder. Hvordan kan vi fastholde de unge i byen med at dyrke idræt efter at de går i 5. kl. de enkelte afdelinger oplever ofte på dette tidspunkt en stor frafaldsprocent og vi ser efterfølgende ikke de unge i GRIF regi længere. Vi lavede i HB et arrangement for 5. – 7. kl. i klubhus og i hallen som skulle tage udgangspunkt i bevægeglæde ved de unge, men ikke ud fra en bestemt idrætsgren.
Der blev leget 2 timer i hallen, spist sandwich og slukket tørsten.
Efterfølgende var der PS3 FIFA 11 på storskærm i klubhuset, samt WII just danc på projekter. Vi havde 55 glade svedige unger som ikke ville hjem, og de sidste gik efter kl. 23.
Et super arrangement som gjorde at vi så en del ikke griffer, men unge som stadig havde lyst til at udfordre sig på anden vis i hal, samt klubhus. Dette er et arrangement som vi i HB gerne ser udvikle sig, og bliver til et vedvarende tilbud. Lige nu er det HB som står for dette arrangement, og vi ser gerne nye kræfter, som vil være med til at skabe disse aftener 3-4 gange om året for de unge her i byen. Så dette er en efterlysning. Spred budskabet så vi kan få dette op og stå.
2. Nyt tennisanlæg
Det andet konkrete projekt der er i gang, blev også givet grønt lys for ved sidste generalforsamling. Tennis udvalget er i gang med deres arbejde om nyt anlæg, men, mere om det under Tennis udvalgets fremlæggelse.
Under vores visionsdebat brugte vi her en del tid på at snakke om idrætsmuligheder for byens borgere. Idet der ikke er en den store idræts aktivitet i sommerhalvåret ud over fodbold, har vi bakket op omkring mulighederne for at et Tennis udvalg kunne komme i gang med deres arbejde.
I HB blev vi på samme tidspunkt mødt med en del opfordringer om at tage huld på en værdi debat om hvor står GRIF i holdningen til brede kontra elite, i de afdelinger der udbyder hold idræt. Der har været en stor efterspørgsel efter at vi i GRIF HB tager stilling til hvad vi vil. Det har været en vanskelig debat at tage huld på. Ikke fordi vi ikke vil tage stilling, men fordi at det er en debat som skal tages ordentligt. For at vi ikke skal side og hakke på hinanden over dette emne, besluttede vi at håndbold og fodbold skulle tage kontakt til DHF samt JBU for at få hjælp til at tage denne debat. Vi i HB tænkte at lige præcis disse foreninger er van til at stå i denne problematik, og de kan guide os i vores foreningsliv, med små årgange med stor spredning i de enkeltes færdigheder/kunnen.
I DHF og i JBU løb vi panden mod en mur, ingen ville røre ved dette emne når vi både snakke brede/elite. Begge hoved foreninger DHF og JBU kastede bolden i den andens lejr og sagde de vil de ikke røre ved emnet.
Nu har vi gang i DGI med idrætskonsulent Per Baltzer. Han syntes det lyder som en spændende ide, men ikke et emne de ofte bliver stillet i, så han skulle hjem og forberede sig på de rammer som vi stillede op for ham. Her er det vigtigt at medlemmerne bakker op, så det ikke bliver et HB projekt, men en GRIF opgave at få gennemdiskuteret et værdi grundlag for GRIF.
Tanken er en lørdag formiddag med oplæg fra Per B. diskussioner i små grupper samt sammentrækninger af essensen af diskussionerne. Vi har inviteret alle 6 udvalg, HB, samt efterfølgende interesserede trænere som syntes at de vil bidrage i debatten.
Vi i HB er godt klar over at det er en lang proces vi har kastet os ud i, men for HB har det været en vigtig opgave at få taget huld på, på en ordentlig og konstruktiv måde. Dette skulle gerne efterfølgende udmønte sig i det værdigrundlag som trænere, medlemmer og ikke mindst forældre skal acceptere som værende medlemmer af GRIF. Derfor har det taget den tid som det nu har taget.
Hjertestarter
Efter det dramatiske dødsfald sidste år, har der været en del snak om hjertestarter her i byen. GRIF har i samarbejde med Borgerforeningen og Skolen, med Gert Lorenzen i spidsen arbejdet for at få en hjerte starter. Den. 28. okt. Blev den sat op og der blev udbut hjertestarter kursus til disse tre foreninger. I alt blev der uddannet 11 (12) hjerte startere i Gl.rye. Efter et år skal dette kursus fornyes, og yderligere 12 skal uddannes som hjetestartere. Efter endnu et år skal dette udvides til 24 og slutteligt ender det på 48 hjertestartere som TRYG fonden gratis uddanner.
Der var ca. 1100 der ansøgte om en af de 100 hjertestartere som trykfonden gratis opstiller, mod at vi finder frivillige som vil uddannes. Finder vi ikke disse frivillige finder TRYK fonden et andet sted til deres hjertestarter. Så vi er super stolte over at det lykkedes os at få en af de få hjertestartere der kom i udbud.
Vedtægter
HB har siden sidste generalforsamling arbejdet med at forny GRIFs vedtægter. De var noget misvisende for den forening som de skulle repræsentere. Derfor fremlæges senere forslag om vedtægtsændringer for GRIF. Forslaget har været omkring Skanderborg kommune og er her godkendt.
Hjemmeside
GRIFs hjemmeside er dette år kommet rigtig godt i gang. Her er det muligt at følge de enkelte afd. Tæt. Siden opdateres jævnligt med nyt fra alle afd. Ikke mindst stillinger i ungdomsrækkerne som for nogle følges rigtig tæt. Hjemmesiden fungerer kun hvis alle bruger den, kommer med indslag, billeder, beskrivelser af de enkelte hold mm. Så i opfordres alle til at være med til at udvikle GRIFs hjemme side.
En af hoved stenene på hjemmesiden er Conventus. Tilmeldinger til de respektive hold foregår på denne måde via Conventus. Vi har i Gl.rye en tradition for at der er plads til alle, men det har der ikke været i år. Derfor har vi på nogle hold haft stor efterspørgsel, og en forundring over at ikke alle kan komme med. Dette er af simple årsager plads mangel i hallen, at denne løsning er truffet. Derfor opfordres alle til at være hurtige på tasterne, når de enkelte hold udbydes.
Generelt er oplevelsen med online betaling at det løber rimeligt smertefrit. Langt de fleste oplever det smertefrit at melde til, men enkelte savner det gamle giro kort. Vi i HB opfordre alle medlemmer til at overholde tilmeldingsfristerne, så de respektive trænere, kassere, og afd.s formænd ikke skal svinge pisken med manglende betalinger. Tak.
I år har vi desuden arbejdet på at få en webshop på hjemmesiden. Mere om den ved webmaster Søren Lauritsen.
Sportsfesten
Vi har igen i år haft den årligt tilbagevendende sportsfest i aug. Med idræts aktiviteter på tværs. Løbende over 3 dage. Med den store fodboldturnering fredag aften for oldboys, store sportsdag lørdag med morgenkaffe til alle, lotteri, hoppeborge, boder, musik, diverse idrætsaktiviteter, vejdyst mm. fodbold formiddag for op mod 300 unger og senior fodbold eftermiddag. Igen i år deltog MTB klubben med cykelløb. Super angement. Lørdag aften var der vanen tro, store udendørs fest med over 100 deltagere. Der skal lyde en stor tak til sportsfest arrangørerne. Rikke Østergaard, Signe, Conny, Tove, Dagmar, og den enlige hane Steen for det store stykke forarbejde til disse dage, samt tak til resten af alle de frivillige der har ydet deres ved diverse arrangementer i GRIF.
Trænerfest
I år valgte GRIF i samarbejde med resten af foreningslivet i Gl.rye at ændre konceptet for trænerfesten til en frivillig fest. Det var en stor succes med ca. 155 deltager på tværs af 14 foreninger i byen. Vi i HB har ikke besluttet om det er dette koncept vi vil arbejde hvidere med, eller om vi skal tilbage til den gamle model med en tak for i år, dejligt at i har lagt et stort stykke arbejde i vores forening, fest. Helt sikkert er det dog at alle har syntes at det har været en succes med en fællesfest, spørgsmålet er om det en anden gang skal være i en anden form, at der holdes fælles fest.
Kommende arbejde i GRIF
- Det vi har sat på dagsordnen for den kommende tid er, værdidebatten med idrætskonsulent Per Baltzer fra DGI.
- Tennis afd. Men det kommer her på generalforsamlingen som særskilt punkt
- Vi har snakket sponser udvalg, hvor skal sponser delen bevæge sig hen, hvordan skal det effektueres ud i de enkelte afd. Ensartet hed i afd. Mm. Vi mangler folk som er interesserede i den del af det frivillige arbejde i GRIF, så meld dig på banen til en fra HB og gi en hånd.
- Derud over er vi i gang med en spirende snak om hvordan vi skal fordel hal tider i frem tiden. Er det en selvfølge at som tiderne har været fordelt de sidste mange år, sådan skal det også være nu, eller er der andre behov der skal tages hensyn til. I GRIF regi er snakken, om voksne skal vige pladsen for børneidræt, så børn ikke laver idræt på sene tidspunkter. De sene tidspunkter er forbeholdt voksne. Sådan er det nemlig ikke i dag. Har store hold eks. I gymnastik fortrinsret til mere plads i hallen for at tilgodese den store efterspørgsel på enkelte hold?
- Desuden skal vi forholde os til, at vi er en del af Skanderborg kommune, hvor ledige hal tider lægges ud til fri afbenyttelse i hele kommunen.
Ja, der er nok at tage fat på i GRIF. Tak fordi i kom og velkommen til en givende og konstruktiv Generalforsamling i GRIF!
Formand Jens Overgaard