Sæsonstart i uge 43 i GRIF Håndbold

tirsdag. 15. august 2023

Inden længe står en ny sæson for døren og i håndboldafdelingen, glæder vi os til at tilbyde børn og unge i Gl. Rye, hvad vi selv mener, er den fedeste sportsgren.

Håndbold har igennem de seneste sæsoner haft stor fremgang på medlems- og trænersiden. Denne sæson er ingen undtagelse, hvor vi tilbyder hele 5 hold, fra de helt små 3-5 årige op til de store 14-15 årige.

Opstarten bliver generelt onsdag uge 43, men vores Trille & Trolle hold (3-5 årige) starter allerede lørdag d. 26. august kl. 9-10 og fortsætter herfra hver anden lørdag.

Træningstider og hold er således:

Lørdag

Lige uger kl.9-10 Trille & Trolle: 3-5 år. 200 kr

Onsdag

  • Kl. 16.30-17.30 U7 MIX: Årgang 16-17 (0.-1. kl.) 400 kr Nyhed!
  • Kl. 17.00-18.00 U11 MIX: Årgang 12-13 (4.-5. kl.) 400 kr
  • Kl. 18.00-19.30 U13 Drenge: Årgang 10-11 (6.-7. kl.) Turneringshold. 600 kr
  • Kl. 19.30-21.00 U15 MIX: Årgang 08-09 (8.-9.kl.) 200 kr

 

Som læserne kan se, er vi godt besat, på nær U9 (2.-3. kl.) Skulle der være børn og forældre, der ønsker at starte et hold, er vi naturligvis klar på at hjælpe med at søsætte et hold.

Samtidig vil vi gerne slå et slag for vores U15 mix, som vi selv mener er en succes ift. at fastholde de unge mennesker i Gl. Rye omkring sporten. Her har vores to trænere skabt et uformelt mødested, hvor både venner fra Gl. Rye og Ry mødes og leger igennem håndbolden.

Pris og kontingent

Kom og prøv håndbold, du får tre gratis træninger, til at se om sporten er noget for dig, derefter er kontingentet holdt på et minimalt beløb.

Skulle du alligevel have svært ved at finde de økonomiske midler, så kontakt os, da Skanderborg Kommunen giver tilskud til familier, som har svært ved at få økonomien til at strække.

Med venlig hilsen fra håndboldafdelingen.