Sider under: Gymnastik
Hold og medlemmer
Velkommen til "Gl. Rye Mini-Junior" - et nyt og spændende gymnastikhold for drenge og piger i 4.-7. klasse!
mandag. 07. august 2023
På "Gl. Rye Mini-Junior" vil vi fokusere på spring, men også lave rytmisk gymnastik, så uanset om du elsker at hoppe og springe eller bevæge dig til musik, er der plads til dig på holdet. Det eneste, vi forventer af dig, er, at du har lyst til gymnastik, er motiveret for at gøre dig umage og ønsker at blive bedre, ud fra det niveau du er på.
Du kommer til at have et sejt trænerteam med både voksne og unge, som er klar til at fyre den af med både spring og rytme.
Vi har allerede planlagt en weekendtur til Bjergsnæs Efterskole, hvor vi sammen vil videreudvikle vores færdigheder og styrke vores fællesskab. Vi arbejder også på at låne springgraven i Ry til nogle ekstra træninger, og hvem ved? Måske vil vi også tage ud af huset og prøve at lave en gymnastikopvisning i en helt anden by?
Vi har indkøbt nye spændende redskaber, der vil give os mulighed for at træne endnu mere målrettet på nye spring, som vi gerne vil lære. I kan tro det bliver godt, og sammen vil vi arbejde for at alle bliver bedre, mens de har det sjovt.
Holdet starter op mandag efter efterårsferien, og træner hver mandag fra kl. 18-19.15. Tilmeldingen åbner snart på glryeif.dk, men man er velkommen til blot at møde op og prøve det et par gange, inden man beslutter sig. Hold øje med siden, så du ikke går glip af chancen for at være med på "Gl. Rye Mini-Junior".
Med venlig hilsen
Trænerteamet