Sider under: Gymnastik
Hold og medlemmer
Bliv gymnastikinstruktør eller ungehjælper
Hvis du har lyst til at komme i gang som instruktør eller ungehjælper i GRIF Gymnastik, hører vi meget gerne fra dig!
Invitationen gælder både forældre, voksne samt børn fra 7. kl. og opefter. Det er lysten til at være sammen med børn i hallen og undervise børn eller voksne, der er det allervigtigste!
Gymnastikudvalget hjælper med at skabe store instruktørteams omkring alle børneholdene, så det er en sjov og overkommelig opgave at være instruktør! Vi arrangerer årligt kurser for instruktørerne, og der er rig mulighed for at deltage i kurser hos eksterne udbydere fx DGI.
Du er også velkommen til at kontakte gymnastikudvalget, hvis du har en ide til en ny holdtype. Flere hold er gennem årene kommet op at stå på den måde. Send en mail til et af udvalgsmedlemmerne - så kontakter vi dig!