Sider under: Fodbold
Hold og medlemmer
Årsberetning 2016 - fodbold
onsdag. 29. marts 2017
Årsberetning fra afdelingerne ungdom, senior og oldboys.
Ungdomsafdelingen
2016 har været et år med en meget lille ungdomsafdeling med lige under 100 børn. Som i de senere år er der hård konkurrence fra de mange andre fritidsaktiviteter der tilbydes. Det gør i mange tilfælde at de årgange der kun lige er nok til et hold, er meget sårbare hvis der er nogen der skifter til en anden aktivitet. Vi har derfor, også i år, prøvet at arbejde på tværs af årgange, således så mange som muligt komme til at spille fodbold.
At situationen er sådan, trækker naturligvis mange veksler på både børn og trænere. Derfor skal der rettes en kæmpe stor tak til de frivillige, der investerer dyrebar fritid i at det er sjovt at spille fodbold i Gl. Rye. Tak for det!
I 2016 afholdte vi, vanen tro, fodboldstævne til sportsfesten. Alle, både lokale og udenbys børn, havde en super forlænget formiddag. Det er helt sikkert noget vi gør igen i 2017. Det er stadig svært at finde frivillige, ikke bare til at træne men også til arbejdet udenom holdene. Det er noget der bliver fokus på i 2017, hvilket vi glæder os meget til og støtter op om.
Seniorafdelingen
i 2016 var der, i overbygningen Rye BK 2 senior hold. Holdene er stadig serie 3 og serie 5. Trods en slutspurt lykkedes det ikke serie 3 at rykke op i næste række. Det er dog stadig målet at være med i den sjove ende af tabellen for både serie 3 og serie 5.
Tak til trænerne for sæsonen og vi håber på en god 2016 sæson.
Det nye serie 6 hold, bestående af unge fra Gl. Rye er kommet godt i gang. De fortsætter i 2017 med underholdende kampe i højt humør. Måske vi har et serie 5 hold der inden længe.
Derudover skal der sendes en stor tak til Mål-aktionærerne for støtten til serie fodbolden. Holdene inkl. trænere er meget taknemmelige for jeres hjælp.
Oldboys
Der bliver ikke givet ved dørene, når de 2 oldboys hold møder hinanden. Der er altid basis for en god og underholdende kamp. 2016 bød på to opgør af slagsen. Sidste sæsons jævnbyrdighed var afløst at et tophold og et midterhold.
I lighed med sidste år er begge hold dog i samme pulje og der ses frem til de indbyrdes kampe.
Stor tak til holdlederne for en super indsats.