Sider under: Fodbold
Hold og medlemmer
Årsberetning 2009 - fodbold
onsdag. 31. marts 2010
2009 har været et aktivt år for ungdomsholdene i Gl. Rye IF, vi har haft 8 ungdomsårgange hvoraf flere af årgange har stillet med mere end 1 hold. Dette har naturligvis krævet en kæmpe indsats af vores mange frivillige trænere og hjælpere og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for, uden jeres fantastiske indsats var der ingen fodbold i Gl. Rye.
Vi forsøger i Gl. Rye IF - fodbold at skabe gode forhold for alle vores spillere, hvadenten de spiller fodbold for sjov eller har større ambitioner. Det er vigtigt at påpage at vi vægter det sociale sammenhold allerhøjest, men at vi samtidig forsøger at udfordre og dygtiggøre vores unge spillere til at tage små skridt i den rigtige retning. Det er min drøm at vi en dag får en superligaprofil som på TV vil erklære at spadestikket blev taget i rart, trygt og udfordrende miljø i Gl. Rye IF.
Vi har haft en række aktiviteter i fodboldafdelingen gennem året. Blandt andet inviterede vi samtlige trænere, hjælpetrænere, trøjevaskere, banekridtere mm. til en fælles tur til SASliga kampen FCM-OB. Jeg synes at vi havde en god tur, med godt humør, god forplejning og en seværdig fodboldkamp hvor FCM desværre måtte nøjes med uafgjort. Vi planlægger at lave et lignende arrangement i 2010, dog med en noget anden dagsorden. Men mere om det en anden gang.
Til årets sportsfest havde vi forsøgt at lave et stort arrangement for alle vores ungdomshold, vi havde indbudt 14 gæstehold til at komme og deltage i en stor turnering og det blev til ialt 21 kampe i løbet af dagen. Desværre var vejret ikke lige med os i år men det er vores opfattelse at arrangementet var en stor succes og jeg har allerede fået henvendelser på hodl som ønsker at komme igen til sportsfesten i år, så vi får se om vi ikke skal arrangere noget lignende.
Vi havde også en fælles tur for alle vore aktive fodboldspillere til superligakampen Silkeborg-Esbjerg, vi var ikke mindre end 120 fra Gl. Rye IF afsted til kampen, og der vil jeg i den forbindelse sige en stor tak til Lars Lilholt som hjalp os med at skaffe en masse fribiletter, resten af billetterne får vi som værende samarbejdsklub (åbenbart) med SIF.
Sidst på året havde vi premiere på vores nytårsstævne i indendørsfodbold, som vi håber kan blive til en tradition for alle fodboldspillere i Gl. Rye. Vi havde en dag med masser af sjov og masser af fodbold og jeg tror alle de involverede synes det var en gentagelse værd.